Ørnebjerg gruppens historie
I september 1973 blev der startet en ny spejdergruppe i Bredballe.
Det var samtidigt med, at der blev dannet et nyt spejderkorps, Det Danske Spejderkorps, DDS.
Det var en sammenlægning af de gule drengespejdere, DDS og de blå pigespejdere, DDP.
Det var Kaj Petersen der fik ideen til en spejdergruppe i Bredballe. Han var divisionschef i Harald Blåtand division og fandt på navnet Ørnebjerg, efter "bjerget" i Nørreskoven.
Aksel Christiansen og Jørgen Frederiksen fra Y`s mens Club i Vejle tog initiativ til at få samlet nogle penge ind, så der kunne blive startet en gruppe. Jørgen havde forbindelse til nogle Y`s men fra Lolland, som tog ud og optrådte med "Leg uden grænser". De lavede en cirkusforestilling m.m. på sportspladsen ved Kirkebakkeskolen, hvor der blev taget entre`. Det blev en succes. Derefter blev der gået fra dør til dør i Bredballe og Vejle, for at samle penge ind.
I september 1973 startede Ørnebjerg spejderne med 35 børn. De fik lokaler på Hældagerskolen.
Kaj Pedersen blev ulveleder sammen med Birgit Mortensen. Senere kom Anni Christiansen og Sonja Egholm til. Finn Jensen blev tropsleder. De kendte alle hinanden, da de var fra samme nabolag i Bredballe. De kom til at præge gruppen i mange år.
I 1978 købte gruppen den gamle bæverfarm i Ekkodalen, så nu havde Ørnebjerg en spejderhytte.
Bodil Flensburg startede i troppen i 1978 sammen med Lars Toft-Nielsen. Hun blev senere tropsleder i 1980, og ledede troppen i det meste af 1980`erne, godt hjulpet af sin mand Arne Flensburg.
Den gang kom troppen på store sommerlejre i Danmark, Sverige og Tyskland.
Hvert år i pinsen var der kanotur, først på Gudenåen og senere på Skjernåen.
Der blev vandret med kærre til Hygum ved Jelling (hvor Arne og Bodil boede på en gård). Spejderne sov på høloftet. De skulle opnå at tage 200 km mærket på et år.
Hvert år var der mange ture, hvor der blev sovet i bivuark, både sommer og vinter.
Anette Christoffersen blev i 80`erne ulveleder.
I 1990`erne kom Bente og Peder Sørensen til troppen. Bente var tropsleder og Peder kom i hytteudvalget. Derefter overtog Lars Graverholt troppen sammen med Roald Flo og Elisabeth og Uffe Rømer, da Bente blev divisionschef.
Hytten var ved at være faldefærdig, så omkring 2018 blev der søgt om penge diverse steder, så der i 2022 stod en super ny spejderhytte på grunden i Ekkodalen.
I jubilæumsåret 2023 er der 90 spejdere og 12 ledere.