Opgave 4
Sang og musik er fedt og giver en dejlig fællesskabsfølelse. En opfordring herfra til at stå foran fjernsynet hver morgen kl. 9.05 og synge to sange med Phillip Faber på DR1. Sammen med familien har jeg lige stået og skønsunget ”Du som har tændt millioner af stjerner” og skrålet ”Joanna” – ønsket af statsministeren.
I opgave 4 skal kreativiteten og digter-evnerne sættes i spil. Dagens opgave er, at du skal digte et vers på én af følgende melodier: ”Mester Jacob” eller ”Mariehønen Evigglad”. Digt også gerne et vers på hver melodi, hvis du slet ikke kan lade være, når først kreativiteten er sat i svingninger. Når vi mødes igen, samler vi alle versene og synger sammen.
Mel:” Mester Jacob”
Spejdervenner
Spejdervenner
Nu skal vi
Nu skal vi
Holde sammen adskilt
Holde sammen adskilt
Vi kan godt
Vi kan godt
Mel: ”Mariehønen Evigglad”
Det er nu faktisk meget sejt,
at vi nu tager ”hjemmespejd”
et mærke som gi’r spejderi
i tiden hvor vi ”holder fri”.
Versene bedes delt i kommentarfeltet på vores facebookside.
P.S. Begynd gerne nu at samle paprullerne fra toiletpapir og køkkenruller. De skal bruges i opgave 12.